Vilde million-biler: Se tre af Danmarks dyreste og hurtigste superbiler til salg

Mercedes SLS 62 AMG

Savner du opmærksomhed i hverdagen, kan du gøre som Bendter og et hav af andre verdensstjerner og blive næsten flyvende i den yderst eksklusive Mercedes SLS 6,2 AMG, som lige nu er til salg hos bilforhandler Nordic Auto på Sydsjælland.

Bilen har næsten lige så mange hestekræfter under motorhjelmen som tre Golf GTI og opnår groteske 317 km/t på toppen på under 12 sekunder.

SLS’en er i øvrigt udstyret med otte cylindre og ikoniske vingedøre, og den kan blive din i en brugt udgave for ca. tre millioner kroner.

Læs mere om bilen til salg her.

Web-tv: Toyota styler Aygo

Porsche Carrera GT

Er du lidt af en feinschmecker, kan du i stedet overveje den sjældne og hyldede Porsche Carrera GT fra 2006. Superbilen er med sine 10 cylindre, 612 hestekræfter og en topfart på mere end 330 km/t en af de absolut hurtigste fra Porsche, og så er der ikke produceret mere end 1270 eksemplarer på verdensplan.

Bilen er bredt anerkendt som en af de bedste sportsbiler gennem tiderne, og Porsche vandt i 2004 prisen ”Engineering Excellence Award” for innovativ design af koblingen og brug af materialer som kulfiber.

Nyprisen er dog 10,2 millioner kroner, så man kan forvente at skulle frem med den helt store tegnebog, selvom bilen er brugt.

Du kan købe bilen her.

Mercedes SLR MC Claren

En bil der på den ene side er skabt til hverdagskørsel, og den på den anden side har temperament og DNA som en Formel 1-bil, er dybest set resultatet af samarbejdet mellem Mercedes og MC Claren, der udviklede Mercedes SLR MC Claren i 2003.

Bilen ligner til forveksling en typisk sportsvogn fra Mercedes, men er intet mindre end en decideret superbil med en letvægts-krop af kulfiber, vingedøre, en hidsig motor der yder over 600 hestekræfter og selvfølgelig en topfart på over 300 km/t.

Som ny koster bilen ca. 11 millioner kroner på danske nummerplader, men den kan fås for ca. det halve i en lettere brugt udgave fra 2007.

Du kan købe bilen her.

Bliv ven med Dagens Biler på Facebook - Klik her

Du kan se billeder af bilerne nedenunder.

Læs mere hos Bilbasen.dk.

Dagens Gossip