Vildeste Paradise Hotel-finale: Sådan forklarer Mathias sit svigt

Skrevet af Marie Milling

13/05/2016

Dagens topnyheder

Finalen af dette års Paradise Hotel bød på mange overraskelser.

For det første var det en overraskelse, at Joaquin ikke valgte at stille sig bag ved Patrick og Michelle, så de kunne blive dette års vindere.

Patrick fortalte, at han aldrig tidligere var blevet skuffet så meget af et menneske, han holdt af.

Men Joaquins ære kunne ikke få ham til at stemme på Michelle, som han mente, havde faldet ham i ryggen.

Læs også: Blachman vil kun være dommer igen, hvis dette sker

Men på trods af alt det drama, så var det mest chokerende øjeblik for mange nok, da Mathias With Jensen valgte at tage alle penge til sig selv og snyde sin partner.

Han kom afsted med 450.000 kr., og Caroline Petersen, som havde støttet op om ham hele spillet igennem, måtte gå tomhændet hjem.

Caroline var rasende og ked af det, og situationen er ikke blevet bedre mellem de to deltagere i dag, og Mathias fortæller om sit svigt:

- Caroline og jeg snakker ikke sammen længere. Hun er sur på mig og det skal hun da bare have lov til at være, siger han til Se og Hør og fortsætter:

- Jeg ville aldrig i mit liv dele så mange penge med en kvinde, medmindre det er min mor eller en af mine søstre.

Ikke længe inden troskabstesten havde de begge to lovet hinanden, at de ville dele pengene, og de aldrig kunne finde på at snyde hinanden.

Det var kun Caroline Petersen, som holdt sit ord. Hun siger til SE og HØR:

- Jeg har intet til overs for Mathias, siger Caroline, som samtidig fortæller, at "Paradise Hotel" derudover var hendes livs bedste oplevelse.

Følg Dagens Gossip for flere lignende artikler: