Vildfaren rotte skudt i Føtex

Føtex i Østerbro Centret har fået besøg af en rotte. Flere kunder så i går ved 17-tiden en vildfaren rotte løbe rundt i butikken. Føtex valgte herefter at lukke kortvarigt, skriver Ekstra Bladet.

Fødevarestyrelsen har dog lukket Føtex i yderligere to døgn. Og det har butikken accepteret:

- Vi vælger naturligvis at følge Fødevarestyrelsens procedure, selv om vi ikke har fundet flere spor af rotter. En skadedyrsbekæmper gennemgik i går hele butikken for spor, og vi har fået gjort hovedrent og smidt de berørte varer ud, forklarer fungerende varehuschef Morten Stenberg til Ekstra Bladet.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder og information

Rotten kom ind i frugt- og grøntafdelingen. Den blev skudt omkring elektronikafdelingen.

I frugt- og grøntafdelingen blev der fundet et hul ned til kælderen og det er netop her, den kan være kommet op. Hullet er nu blevet stoppet, og flere varer - både frugt, grønt og tøj, er blevet smidt ud.

Dagens Gossip