Vildsvinet har indtaget Danmark

»Vi kan ikke konkludere, at der er en vild bestand af vildsvin i Danmark, men vi kan se at der er vildtlevende grupper af vildtsvin,« siger Astrid Moltke, der kortlægger vildtsvinene som en del af sin speciale-afhandling på landbrugsforvalteruddannelsen ved Københavns Universitet, til b.dk.

Forskellen på en vildtlevende gruppe og en bestand er ikke helt skarp, men dyrene skal have unger, som overlever hen over vinteren, for at være en rigtig bestand. Det ved man ikke endnu om grupperne af vildsvin, der antages at være undsluppet fra dyreparker, hvor vildsvin normalt holdes bag hegn. Og hvor hegnene indimellem skæres åbne.

»Vildsvin fra dyreparker har en anden adfærd end de helt vilde vildsvin. Groft sagt vil de komme frem og gå i hælene på hvem som helst, der tager en sort spand med foder med ud i skoven. Derfor vil de også hurtigere bukke under,« siger Astrid Moltke.

Når han-vildsvineunger bliver kønsmodne, vil de blive smidt ud af deres flok og søge ud i verden, ofte sammen med andre unge orner. De strejfende vildsvin i Danmark antages at være sådanne ungersvende på valsen fra de vilde bestande lige syd for grænsen.

Som noget nyt er der nu også observationer af vildsvin langt oppe i hovedlandet. Ti borgere har set vildsvin i Nordvestjylland og meldt dem ind til Landbrug&Fødevarers hjemmeside for registrering af vildsvin.

I modsætning til ulven er Danmark ikke internationalt forpligtet til at beskytte de indvandrede vildsvin, så det afhænger af den politiske stemning om vildsvinene skal leve eller dø her i landet.

Naturstyrelsen kan vælge at give »nedskydningspålæg« til ejeren af det stykke jord, hvor et vildsvin er set. Påbuddet gives sjældent, men muligheden kan betyde, at man ikke rapporterer et vildsvin, hvis man egentlig gerne vil have dem her i landet.

»De observationer, jeg selv har samlet ind, bliver kun præsenteret på sogneniveau, så lodsejerne kan ikke blive involveret,« siger Astrid Moltke.

Meningerne om vildsvinet i dansk natur er delte og strækker fra begejstrede tilhængere til indædte modstandere. Jægere hører typisk til tilhængerne.

»Det er jo spændende jagt, som mange tager til udlandet efter, og det er mit indtryk, at mange jægere gerne så vildsvinet tilbage i dansk natur,« siger Astrid Moltke.

Landbrugere er typisk meget lidt begejstrede for vildsvinene og har ydet modstand mod ideer om at genetablere en vild bestand.

Vildsvinet frygtes at ville smitte tamsvinene med svinepest, som potentielt kan koste milliarder i eksportkroner. Vildsvin kan desuden give omfattende markskader, hvilket mange svenske ødegårdsejere, som har fået græsplænen pløjet op af en flok ædende vildsvin, kan tale med om.

Trafikalt er vildsvinet også en risiko, som i Sverige har overhalet elgene som årsag til trafikskader.

Vildsvin kan godt svømme nogle kilometer over åbent vand. I 2010 gik et enligt vildsvin i land på Barsø i Sønderjylland, hvor afstanden til land er noget større end tværs over Lillebælt, hvor det er smallest, men til gengæld også strømfyldt.

»Vildsvin er kendt for at kunne øhoppe, men vi har ikke observationer uden for Jylland. Og i givet fald ville vi nok antage, at de var sluppet ud af dyrehaver,« siger Astrid Moltke.

For at vildsvinet skal kunne overleve i dansk natur, skal to vilkår være opfyldt. Det skal have mad nok, og så skal det have et sted at søge ly og trykke sig.

»Dækning er meget vigtigt for vildsvin. Man har diskuteret, om de kan bruge majsmarker og rørskove i vådområder, men om vinteren skal de bruge en skov af en vis størrelse,« siger Astrid Moltke.

I denne uge tager de danske vildsvine-kortlæggere til Leipzig for at besøge tyske vildsvineforskere, som har stor viden om vilkårene for udbredelse af vildsvin i et landskab som det danske.

Det færdige speciale med kortlægningen af vildsvin og de endelige konklusioner præsenteres først til september.

Dagens Gossip

Dagens TV