Vildt forslag i USA: Forbyd folk at have kontanter!

Skrevet af Magnus Petersen-Paaske

06/03/2014

Dagens topnyheder

De kontroversielle Bitcoins har over det seneste år oplevet store op- og nedture og skabt stort kontrovers på grund af deres anonyme og grænseløse natur. De har siden deres start været brugt til både handel med stoffer og skattesnyd, og derfor har både politikere og myndigheder haft stort fokus på at regulere dem og gøre dem sikre for forbrugerne.

Der har været mange forslag fremme om hvordan man kan regulere Bitcoins, og et af de mest ekstreme er kommet fra den amerikanske Senator Joe Manchin. Han har foreslået at forbyde dem, da de kan bruges til at lave ulovlige transaktioner og ikke er sikre for forbrugere at bruge. Det sammer gælder dog også for kontanter og det er altså derfor at den amerikanske kongressmedlem Jared Polis har foreslået at forbyde kontanter ifølge TechCrunch.

At forslaget ikke bliver vedtaget er der nok ikke nogen tvivl om, men det stiller alligevel nogle vigtige spørgsmål om hvad penge er. Bitcoins eksisterer kun i computere og kun hvis folk tror på at de har værdi, men man kan alligevel købe mad, frisørbesøg og husleje med dem.

Bagsiden af medaljen er til gengæld at hvis ens computer bliver ødelagt, mistet eller stjålet mister man alle sine Bitcoins.  Dette gælder dog også for kontanter, og det er derfor begge forslag er kommet frem. Mens det er svært at forbyde Bitcoins (og forslaget kun vil gælde i USA) er det også utænkeligt at kontanter bliver forbudt, og det er derfor nok ikke det sidste vi kommer til at høre til Bitcoins.

Interesseret i at læse flere arikler om apps og teknologi? Følg os og få vores opdateringer på Facebook.