Vilhelmsen: Ingen grund til selvransagelse

Skrevet af admin

20/03/2013
Det er budskabet fra SF-formand Annette Vilhelmsen (SF), efter tre markante SF-profiler, heriblandt den politiske ordfører Jesper Petersen, har smækket med døren til SF og meldt sig ind i Socialdemokraterne.»De har gjort op med sig selv, at de er socialdemokrater, og så tror jeg, det er rigtigt, at de går over til Socialdemokraterne,« siger Annette Vilhelmsen, der under formandsopgøret i SF gik til valg på, at hun ville samle SF. Det mål står stadig ved magt, selvom flere prominente SFere i den seneste tid er sivet til regeringsmakkeren, siger hun.»Mit mål om at ville samle SF går jeg stadig efter. Vi har haft rigtig mange møder også med medlemmer, men hvis ikke man vil samles, og hvis man dybest set er socialdemokrat, er det ikke min opgave at gøre SF til et socialdemokrati, så er det at lave SF-politik for dem, der gerne vil det,« siger hun.Hun afviser, at situationen i SF giver anledning til selvransagelse hos hende som formand.»Nej, jeg er valgt som formand, og jeg har et meget massivt mandat bag mig,« siger hun og afviser samtidig, at SF i øjeblikket er inde i en dødsspiral.»Det kan jeg ikke genkende. Jeg blev valgt som formand for SF på et meget klart mandat, og den linje, som jeg holder, er også den, der er blevet vedtaget på vores landsmøde og i landsledelsen,« siger hun.Jesper Petersen har blandt andet sagt, at SF ikke har været god til at håndtere magten, men den kritik kan Vilhelmsen ikke genkende.»Når vi har magten - og det har vi, når vi sidder i regering - så tager vi den selvfølgelig på os, og jeg synes altså, at SF har gået meget ansvarligt til magten. Vi er et indflydelsesparti, og vi går egentlig også efter at få markante aftryk på det, vi synes, er vigtigt,« siger Vilhelmsen.»Min erfaring med SF er, at der, hvor der sidder SFere, i kommuner, regioner og nu også i regeringen, der tager vi ansvaret på os. Vi indgår også meget svære aftaler, og vi gør det, fordi vi ønsker indflydelse,« siger Annette Vilhelmsen, der ikke vil forholde sig til den måde, Jesper Petersen har forladt partiet på.»Jeg synes ikke, jeg har grund til at føle mig underløbet. De har gjort op med sig selv, at de gerne vil være i Socialdemokratiet, og så synes jeg, det er bedre, at de går derover, for SF er et rigtig godt parti, og det skal ikke være Socialdemokratiet. Vi har et udmærket socialdemokrati,« siger hun.

Mest læste i dag

Det er budskabet fra SF-formand Annette Vilhelmsen (SF), efter tre markante SF-profiler, heriblandt den politiske ordfører Jesper Petersen, har smækket med døren til SF og meldt sig ind i Socialdemokraterne.

»De har gjort op med sig selv, at de er socialdemokrater, og så tror jeg, det er rigtigt, at de går over til Socialdemokraterne,« siger Annette Vilhelmsen, der under formandsopgøret i SF gik til valg på, at hun ville samle SF. Det mål står stadig ved magt, selvom flere prominente SFere i den seneste tid er sivet til regeringsmakkeren, siger hun.

»Mit mål om at ville samle SF går jeg stadig efter. Vi har haft rigtig mange møder også med medlemmer, men hvis ikke man vil samles, og hvis man dybest set er socialdemokrat, er det ikke min opgave at gøre SF til et socialdemokrati, så er det at lave SF-politik for dem, der gerne vil det,« siger hun.

Hun afviser, at situationen i SF giver anledning til selvransagelse hos hende som formand.

»Nej, jeg er valgt som formand, og jeg har et meget massivt mandat bag mig,« siger hun og afviser samtidig, at SF i øjeblikket er inde i en dødsspiral.

»Det kan jeg ikke genkende. Jeg blev valgt som formand for SF på et meget klart mandat, og den linje, som jeg holder, er også den, der er blevet vedtaget på vores landsmøde og i landsledelsen,« siger hun.

Jesper Petersen har blandt andet sagt, at SF ikke har været god til at håndtere magten, men den kritik kan Vilhelmsen ikke genkende.

»Når vi har magten - og det har vi, når vi sidder i regering - så tager vi den selvfølgelig på os, og jeg synes altså, at SF har gået meget ansvarligt til magten. Vi er et indflydelsesparti, og vi går egentlig også efter at få markante aftryk på det, vi synes, er vigtigt,« siger Vilhelmsen.

»Min erfaring med SF er, at der, hvor der sidder SFere, i kommuner, regioner og nu også i regeringen, der tager vi ansvaret på os. Vi indgår også meget svære aftaler, og vi gør det, fordi vi ønsker indflydelse,« siger Annette Vilhelmsen, der ikke vil forholde sig til den måde, Jesper Petersen har forladt partiet på.

»Jeg synes ikke, jeg har grund til at føle mig underløbet. De har gjort op med sig selv, at de gerne vil være i Socialdemokratiet, og så synes jeg, det er bedre, at de går derover, for SF er et rigtig godt parti, og det skal ikke være Socialdemokratiet. Vi har et udmærket socialdemokrati,« siger hun.