Vilhelmsen og SF trækker sig fra regeringen

Skrevet af admin

30/01/2014

Dagens topnyheder

Annette Vilhelmsen er færdig som formand for SF - og SF er færdige i regeringen. Det står klart efter et dramatisk døgn i SF.

Der er pressemøde med Annette Vilhelmsen klokken 10.30 i SF's gruppeværelse, oplyser SF. Her vil hun fremlægge sin begrundelse for beslutningen.

På vej ind til afstemning i folketingssalen om Dong salget var tidligere SF-minister Ole Sohn barsk i sin kritik af partifællerne.

- Det er pinligt og fuldstændigt latterligt, siger Ole Sohn

Flere medlemmer af folketingsgruppen har gjort det klart, at de vil ikke vil respektere Annette Vilhelmsens krav om, at SF'erne siger ja til salg af Dong aktier til Goldman Sachs.

Det er den udvikling, der nu får Annette Vilhelmsen til at tage konsekvensen og gå af.

/ritzau/