Villa-træner roser Okore efter Premier League-comeback

Skrevet af admin

05/12/2015

Dagens topnyheder

Jores Okore blev kastet ind i Aston Villas centrale forsvar fra start i Premier League lørdag, da Villa ude klarede 1-1 mod Southampton.

Det var den danske forsvarers første kamp i ligaen i denne sæson, efter at en knæskade har holdt ham ude af spillet siden juni.

Jones Okore passede defensiven sammen med rutinerede Joleon Lescott hos Aston Villa, der stadig er bundprop i ligaen, men efter kampen var der ros til Okore fra den franske Villa-manager, Rémi Garde.

- Jones Okore var meget stærk, og Joleon Lescott spillede med den erfaring, han har.

- De gjorde det virkelig godt, og de blev hjulpet af de andre spillere. Det har ikke været tilfældet i de to tidligere kampe.

- Når alle er fokuserede på at forsvare og anstrenger sig for at generobre bolden, så er det nemmere for de fire bageste. I dag gjorde de det godt, siger Villa-manageren til klubbens hjemmeside.

Trods det ene point ligger Aston Villa fortsat sidst i Premier League med seks point for 15 kampe.

/ritzau/