Ville forskrække ven: 18-årig pige blev skudt efter spøg

18-årige Premila Lal havde gemt sig i et skab for at forskrække sin ven, 21-årige Nerrek Daniel Galley. Og forskrækket blev han da også, da hun hoppede ud af skabet - så forskrækket, at han skød hende.

Det skriver themercury.com.au.

Ulykken skete i fredags i den amerikanske by Longmont i staten Colorado.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Galley, offerets 15-årige bror og endnu et familiemedlem bar Premila Lal ud i en bil og kørte hende til hospitalet, men hun mistede livet kort efter.

Galley har erkendt, at det var ham, der skød, og ifølge det lokale politi er han samarbejdsvillig. Han er sigtet for at sætte andre i fare, og for at lade Premila Lals lillebror have et skydevåben, selvom han er mindreårig.

Skønt datterens tragiske død, er Premila Lals far Praveen Lal ikke vred på Nerrek Daniel Galley.

- Vi har mistet vores datter, så vi ønsker ikke, at andre mister deres søn, især fordi det var et uheld, siger Praveen Lal til CBS Denver.

Dagens Gossip