Ville gå tur i skoven: 15-årig dreng forsvundet

Skrevet af Michael Lauritsen

04/01/2014

Dagens topnyheder

Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser den 15-årig litauiske dreng Liutauras Kuslys fra Viborg, der tidlig lørdag morgen forlod bopælen.

Fredag oplyste han over for moderen, at han i dag lørdag ville gå ud i skoven, hvorfor han forberedte en stor madpakke.

Han beskrives som cirka 185 centimeter høj, 95 kilo, almindelig af bygning, kort brunt hår.

Han er formentlig iført camouflagefarvet jakke og bukser og sorte litauiske militærstøvler.

Med sig har han formentligen  stor camouflagefarvet rygsæk, klatretov og sejldug.

Drengen tilbringer ofte sin fritid med at vandre i skovene omkring Viborg, hvorfor vidner, der har set ham slå lejr, bedes kontakte Midt- & Vestjyllands Politi på telefon 9610 1448 eller 114.