Vin Diesel opkalder datter efter afdød skuespiller og ven

Skuespilleren Vin Diesel har æret sin afdøde ven og kollega Paul Walker flere gange, siden han døde i en bilulykke i november 2013.

Men den seneste hyldest må siges, at være den ultimativt mest rørende.

Vin Diesel har nemlig opkaldt sin nyfødte datter efter Paul Walker, som han spillede sammen med i Fast and Furious-filmene.

Til NBC’s Today siger han:

- Jeg har døbt hende Pauline.

Læs også: Lillebror erstatter Paul Walker i Fast & Furious

- Der var ingen anden, jeg tænkte på, mens jeg klippede navlestrengen over. Jeg vidste, han var der, og jeg følte, at det var en måde at bevare hans minde i min bevidsthed - gøre det til en del af mit liv, uddyber han.

Vin Diesel offentliggjorde fødslen af datteren på Facebook 16. marts. Det er hans tredje barn med kæresten Paloma Jiménez.

Læs også: Hollywood-stjerner i sorg efter Paul Walkers død

Den smukke gestus er blot den seneste i rækken.

Tidligere har Vin Diesel bl.a. æret sin afdøde ven ved en følelsesladet tale fra scenen ved fremvisningen af Furious Seven:

- Den her film var lavet på kærlighed og hårdt arbejde. Faktisk var det den sværeste film, jeg nogensinde har været med i, fordi mit forhold til Paul er så ægte i filmen. Og da tragedien skete, mistede jeg min bedste ven. Jeg mistede min bror, fortæller den hårde skuespiller tydelig berørt.

Læs også: Skuespiller siger tårevædet farvel til ven

Dagens Gossip