Vinokourov afslører Astanas Tour-planer for Fuglsang

Astanas sportschef Alexandre Vinokourov ser gerne, at holdets danske kaptajn under Tour de France, Jakob Fuglsang, som minimum ender blandt de 10 bedste.

Det kazakhstanske cykel Astana har store planer for deres danske kaptajn ved det kommende Tour de France, der starter på lørdag.

Jakob Fuglsang skal ende blandt de 10 bedste, og for at nå det mål har Alexandre Vinokourov skræddersyet holdet til danskeren, ligesom man gjorde det under Giro d'Italia, hvor Astana vandt med italieneren Vincenzo Nibali.

- Fuglsang træder ind i rollen som kaptajn for første gang, da han tidligere altid har arbejdet som hjælperytter for andre. Han er klar, og det gode resultat ved Dauphine bekræftede det, og det bedste tænkelige resultat for ham vil være at holde trit med favoritterne helt indtil tredje uge og komme til Paris med en stærk top 10-placering, måske endda højere, siger Alexandre Vinokourov til holdets hjemmeside og fortsætter:

- Holdet er bygget op omkring ham på samme måde, som vi byggede det op omkring Nibali i Giro d'Italia, og Jakob er meget motiveret for at rejse sig ved denne lejlighed.

Gennem de franske Alper bliver Jakob Fuglsang pakket godt ind af to stærke løjtnanter. Alexandre Vinokourov har tildelt de to bjergspecialister svenskeren Frederik Kessiakoff og sloveneren Janez Brajkovic helt specielle opgaver.

- Brajkovic er Fuglsangs højre hånd og den sidste ved hans side på de hårde, hårde etaper gennem Alperne. Kessiakoff er altid stærk i juli, og når han er motiveret og har formen, er han i stand til arbejde virkeligt hårdt for holdet, fortæller Vinokurov.

Jakob Fuglsang har to gange tidligere deltaget ved Tour de France. Begge gange er han endt som nummer 49.

Disse ryttere udgør Astanas Tour de France-hold: Jakob Fuglsang (Danmark) Assan Bazayev (Kazakhstan) Janez Brajkovic (Slovenien) Enrico Gasparotto (Italien) Francesco Gavazzi (Italien) Andrey Kashechkin (Kazakhstan) Fredrik Kessiakoff (Sverige) Alexey Lutsenko (Kazakhstan) og Dmitri Muravyev (Kazakhstan).

Dagens Gossip

Dagens TV