Vinterberg-film er udtaget til international filmfestival

Den danske instruktør Thomas Vinterbergs seneste film Kollektivet er blevet udtaget til Toronto International Film Festival i Canada.

Det oplyser Zentropa og Nordisk Film i en pressemeddelelse tirsdag.

Filmen skal vises i kategorien Special Presentation på den canadiske filmfestival, der i år løber fra 8. til 18. september.

Kollektivet fik dansk biografpremiere i januar i år og har solgt over 300.000 biografbilletter.

Filmen har allerede vundet hæder. På filmfestivalen i Berlin blev den udtaget til hovedkonkurrencen, og Trine Dyrholm fik prisen i kategorien Bedste Kvindelige Skuespiller for sin rolle som Anna i filmen.

Det er ikke første gang, at en film af Thomas Vinterberg bliver vist på festivalen i Toronto. Vinterbergs forrige film Jagten fra 2012, der havde Mads Mikkelsen som hovedrolleindehaver, blev også udtaget til filmfestivalen i samme kategori.

Det er 41. gang, at filmfestivalen i Toronto bliver afholdt.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip