Vintest uge 23: Kraftig Sagrantina fra Umbrien denne uges vinder

Skrevet af redaktion

05/06/2012

Mest læste i dag

Ugens vintest byder på kraftige vine, og vinderen finder vi i Italien, nærmere bestemt en Sagrantino fra Umbrien. Og så var vinpanelet i øvrigt i det lidt kritiske hjørne i denne uges vintest. Af de 14 testede vine var det kun fire af dem der blev vurderet til en pris, der lå over deres butikspris. Heraf var der tre der blev bedømt til at burde koste mindst 50 procent mere end butiksprisen, hvorfor disse vine får de maksimale seks stjerner. Bedst af dem alle var en italiensk Sagrantino. I den italienske region Umbrien hersker Sangiovese druen, men kvaliteten er meget varieret. Ofte gør man derfor klogt i at gå efter den mere ukendte Sagrantino drue, hvis man er på disse kanter og ikke vil tage nogen chancer. For den kan byde på store oplevelser. ' Desværre er de bedste af slagsen oftest ikke specielt billige, selvom de udenfor Italiens grænser ikke er særligt kendte. Og at en vin som SassoGrande Montefalco Sagrantino 2008 kan købes for 90 kr. er derfor lidt af en sensation. For det er en decideret monster vin. En mørk tæt sag med oceaner af læder, tætte tanniner, tobak og røg, og med en eftersmag der aldrig slutter. Vil man smage hvor lækker Sagrantino vine kan smage, uden at blive ruineret, bør man købe en kasse og drikke en enkelt flaske her og nu og smide resten i kælderen. For om nogle år vil oplevelsen være endnu større. Testvinder SassoGrande Montefalco Sagrantino 2008 ****** Forhandler: HJ Hansen vin/Vinspecialisten Pris: 90 kr. Andre anbefalede vine:  a6mani Sauce Salentino 2010 ****** Forhandler: The Wine Company Pris: 59 kr. Kommentar: Den italienske Puglia region er kendt for at fremstille kraftfulde vine. Og a6mani Sauce Salentino 2010 er ingen undtagelse. Med masser af krydderi og lakridspulver hører den til blandt de mere bastante vine. Men hvor andre vine fra regionen kan virke lidt kantede og brutale, har denne vin en utrolig fin sødme og balance, der samlet set gør den til en ret lækker oplevelse. Rigtig godt køb til prisen.   Roc Gris ****** Forhandler: Brdr. D´s Vinhandel Pris: 79,95 kr.   sydfransk vin ved navn Roc Gris fra den flotte årgang 2010. Vinen er fra Roussillon og lavet på de egnstypiske druer Syrah, Grenache og Carignan. En urolig tæt og intensiv vin med kaffegrums, mokka og peber i store mængder. Men også en vin med overraskende stor finesse i betragtning af vinens densitet og mørke kerne.   Chateau Guiot 2011 ***** Forhandler: The Wine Company Pris: 55 kr. Kommentar: For anden uge i træk kom en vin fra Chateau Guiot med i vinderfeltet, denne gang med deres Grenache og Syrah baserede rødvin. En pænt afstemt sydfransk vin, med overraskende stor sødme og afrundethed. En weekendvin til hverdags pris. FinansBureauet.dk tester hver uge en række vine, med det formål at finde de bedste vine til prisen. Alle vine smages som udgangspunkt blindt. Vinene vurderes i forhold til deres priser efter følgende skala: Stjerner         Vurdering ******          Vurderes til at burde koste mindst 50 % mere end butiksprisen                      *****            Vurderes til at burde koste mellem 25 og 49 % mere end butiksprisen ****              Vurderes til at burde koste mellem 1 og 24 % mere end butiksprisen Vine der vurderes til at koste mindre end butiksprisen vil ikke blive omtalt. Skrevet af Claus Forrai, finansbureauet.dk Tegn gratis abonnement på FinansBureauets Nyhedsmagasin her