Vintesten uge 28: Østrigsk rødvin bedste grillvin

Skrevet af redaktion

10/07/2012

Dagens topnyheder

En østrigsk rødvin blev den noget overraskende vinder af vintesten i denne uge. Netop de østrigske vine fylder ellers ikke specielt meget på verdenskortet. Ikke fordi produktionen er lille, men fordi de omtrent er den bedst holdte hemmelighed indenfor vinverdenen. Det gælder ikke mindst de østrigske rødvine. Især hvis druen hedder Sankt Laurent, som stort set er ukendt udenfor Østrigs grænser. Det er en drue som østrigerne selv har meget høje tanker om. Og man forstår hvorfor efter at smagt denne uges vindervin, Andert Josef Sankt Laurent 2008 fra Skjold Burne Vinhandel. Den koster normalt 109,75 kr. flasken, men er netop nu på tilbud til 84,75 kr. Og da vinen i blindtesten blev vurderet til at burde koste 220 kr., må det siges at være et rigtig godt tilbud. Det er da også en decideret monstervin. Super volumniøs, tæt og mættende vin med toner af læder og tobak i så store mængder, at man ikke troede det muligt i en Østrigsk vin. Men samtidig også med en finesse og elegance som var det en Pinot Noir fra Russian River Valley. Helt perfekt grillvin, og de mest overbevisende 6 stjerner længe. Testvinder Andert Josef Sankt Laurent 2008 ****** Forhandler: Skjold Burne Vinhandel Pris: 84,75 kr. Andre anbefalede vine:    Lapostolle Cuvée Alexandré Merlot 2009 ****** Forhandler: Philipson Wine Pris: 99,95 kr. Kommentar: Super tæt, mørk og cremet chilensk Merlot fra Lapostolle, med en lang peberintensiv eftersmag. Helt forrygende vin     ***** Forhandler: Philipson Wine Pris: kr. Kommentar: Lækker argentinsk Malbec med tilpas stor frugtsødme og intensitet til at matche marineret grillmad   Casas Patronales Reserva Privada Cabernet Sauvignon 2009 ***** Forhandler: Holte Vinlager Pris: 74 kr. Kommentar: Powerfuld solbærintensiv Chilensk Cabernet Sauvignon med masser af pondus og tyngde. Oplagt grillvin   Vini Del Sole Negroamaro Puglia 2010 ***** Forhandler: Vinoble Pris: 65 kr. Kommentar: Virkelig vellykket Negroamaro vin fra Puglia med stor solintensitet, røg, fedme og markant syre. Perfekt til grill   L.A. Cetto Zinfandel 2009 ***** Forhandler: Haller Vine Pris: 69 kr. Kommentar: Spændende krydret Zinfandel med stor vaniljesødme og ristede nuancer. Oplagt til spicy grillmad. FinansBureauet.dk tester hver uge en række vine, med det formål at finde de bedste vine til prisen. Alle vine smages som udgangspunkt blindt. Vinene vurderes i forhold til deres priser efter følgende skala: Stjerner         Vurdering ******          Vurderes til at burde koste mindst 50 % mere end butiksprisen        *****            Vurderes til at burde koste mellem 25 og 49 % mere end butiksprisen ****              Vurderes til at burde koste mellem 1 og 24 % mere end butiksprisen Vine der vurderes til at koste mindre end butiksprisen vil ikke blive omtalt.  Skrevet af Claus Forrai, Finansbureauet. Tegn gratis abonnement på FinansBureauets Nyhedsmagasin her