Virkelighedens Rapunzel klipper håret af for kræftramte børn

Skrevet af Ronja Ryde

28/07/2014

Mest læste i dag

Seks-årige Charlie Tillotson havde en hårpragt, der næsten var en meter lang.

Men for nylig så hun en dokumentar i tv om børn med kræft, og bagefter sagde hun til sin far, at hun ville give de stakkels børn de lange, blonde lokker, som hun havde brugt flere år på at gro ud.

LÆS OGSÅ: Benamputeret dreng måtte opgive drøm om at blive betjent: Så fik han en fantastisk overraskelse

Lille Charlies hår havde ikke set en frisørsaks i mange år, men da hun gjorde alvor af sin empatiske idé, røg 60 centimeter af hovedet på én gang.

Det skriver Metro.

Håret donerede virkelighedens Rapunzel, der nu har reduceret frisuren til en kort page, til de kræftramte børn, og har indtil videre indsamlet 1400 britiske pund - cirka 13.000 kroner - til det gode formål.

LÆS OGSÅ: Fire-årig pige donerer sit lange hår til børn med kræft

- For et par uger siden kom hun og sagde til mig, ‘far, gør det noget, hvis jeg får alt mit hår klippet af for børn med kræft?’, siger faren, Steve Tillotson, til Sidmouth Herald.

Han fortæller, at datterens ydmyge forespørgsel fik tårerne frem i hans øjne.

Lokalsamfundet har efter klipningen foræret den nu korthårede Charlie Tillotson en tiara og en kjole for at vise deres respekt for den gavmilde gestus.

LÆS OGSÅ: Lille kræftsyg pige havde fået dødsdom - men så fik familien et opkald

Organisationen ‘The Little Princess Trust’ sender nu de gyldne lokker til Kina, hvor de bliver lavet om til en paryk.