Virksomhed giver kvinder menstruationsfri hver måned

Skrevet af Ninna Andreasen

01/03/2016

Mest læste i dag

En virksomhed i Bristol, Storbritannien, er i gang med at lave en “menstruationspolitik” for at give kvinder, der lider under menstruationssmerter en håndsrækning.

Kvinder, der er hårdt ramt, kan få fri fra arbejde med løn, når de får deres mens. Det skriver Daily Mail.

Initiativet skal ved at følge det kvindelige personales naturlige rytme skabe et gladere og mere produktivt miljø. Virksomheden ved navn Coexist har 31 ansatte, hvoraf syv er mænd.

- Jeg har været leder for mange kvindelige medarbejdere over årene, og jeg har set kvinder på arbejde, som er dobbeltramte på grund af smerten fra deres menstruation, lyder det fra direktøren Bex Baxter.

Læs også: Svenskere vil have mere ligestilling: Menstruation skal være gratis

Hun forklarer videre, at de kvindelige medarbejdere ikke føler sig berettiget til at tage hjem, fordi de ikke ser sig selv som syge. Det mener hun er uretfærdigt, for hvis man har ondt, skal man gå hjem.

- Mit hold har været meget generøst. Jeg har kunnet tage fri, når jeg har haft behov for det, men altid arbejdet på et andet tidspunkt. Indtil nu har der dog ikke været nogen formelle retningslinjer, lyder det fra direktøren.

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler: