Vismænd anbefaler fremrykning af skattelettelser

De sænkninger i både indkomst- og selskabsskatten, som allerede er aftalt, og som skal gennemføres frem mod 2022, bør fremrykkes og træde i kraft med det samme. Der er nemlig plads til at lempe finanspolitikken med omkring fem milliarder kroner.

Det vurderer de økonomiske vismænd i deres halvårlige analyse af dansk økonomi, som er offentliggjort tirsdag.

Vismændene fortsætter dermed med at være på direkte konfliktkurs med Danmarks Nationalbank, OECD, Di og mange andre, som har frarådet nye finanspolitiske stimulanser, som kan øge Danmarks underskud og bringe den økonomiske stabilitet i fare.

Men overvismand og professor ved Københavns Universitet, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, kalder det »positivt,« at regeringen med udspillet til finanslov lægger op til en lempelse af finanspolitikken på omkring 2,5 mia. kr. i 2014.

»Men vi mener, at der er mulighed for og grund til at gå lidt længere. Danmark skal overholde de rammer, der er sat op om finanspolitikken. Ellers ryger troværdigheden. Men vi vurderer, at der inden for rammerne af budgetloven og finanspagten er plads til en yderligere finanspolitisk lempelse i 2014 på omkring 0,25 pct. af BNP eller ca. fem mia. kr.,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Han tilføjer, at anbefalingen skal ses i lyset af de svage konjunkturer og Danmarks grundlæggende sunde offentlige finanser.

»Derfor skal man bruger det råderum, der er, og gennemføre en midlertidig lempelse af finanspolitikken i 2014 på omkring fem mia. kr. En finanspolitisk lempelse skal dog være midlertidig og kunne eksempelvis indeholde en fremrykning af de lettelser i skatten, der allerede er aftalt,« siger vismanden.

Samlet fremgår det af den nye analyse, at der nu er tegn på økonomisk fremgang efter tre års stagnation. Væksten i BNP vurderes dog i år kun at blive omkring 0,25 pct., men ventes at ville stige til godt 1,5 pct. i 2014 og knap ,25¼ pct. i 2015.

Den ventede vækst er stærk nok til at øge beskæftigelsen, men krisens tilbageslag og stagnation har betydet, at produktionen i år vurderes at ligge knap fire pct. under det niveau, der kunne ventes i en normal konjunktursituation. Beskæftigelsen skønnes aktuelt at ligge næsten 100.000 personer under det normale. De kommende år ventes der fortsat betydelig ledig kapacitet med en produktion mere end to pct. under normalt niveau i 2015.

Finanspolitikken har siden 2010 været tilrettelagt med sigte på, at Danmark kan komme ud af EU-henstillingen om at forbedre de offentlige finanser. Det har betydet, at finanspolitikken er blevet strammet i 2011 til 2013. I 2014 vurderes den planlagte finanspolitik at være neutral i forhold til aktiviteten, mens der er udsigt til en stramning i 2015.

Vismændene venter, at den strukturelle saldo på de offentlige finanser i de kommende år bliver mindre end budgetlovens underskudsgrænse på 0,5 pct. af BNP, når beregningen baseres på Finansministeriets og dermed budgetlovens metode. I 2014 ventes et strukturelt underskud på ca. 0,25 pct. af BNP.

Samtidig skønnes det faktiske offentlige underskud at holde sig under 3-procent-grænsen, og der er udsigt til en gradvis forbedring af de offentlige finanser frem mod et overskud på godt 0,25 pct. af BNP i 2020. Den positive udvikling skyldes i høj grad de senere års reformer til forbedring af de offentlige finanser, ikke mindst genopretningsaftalen fra 2010, som blandt andet indeholdt dagpengereformen, og tilbagetrækningsreformen vedtaget i 2012. De offentlige finanser vurderes dermed grundlæggende at være sunde. Såvel konjunktursituationen som de sunde danske offentlige finanser taler dermed, efter vismændenes opfattelse, for en midlertidig lempelse af finanspolitikken.

Dagens Gossip