Vittinghus begår supercomeback ved All England

Skrevet af admin

05/03/2014

Mest læste i dag

Den danske badmintonspiller Hans-Kristian Vittinghus, der er nummer 25 i verden, er klar til anden runde ved All England, men det holdt hårdt, inden han havde knækket kineseren Tian Houwei i første runde med cifrene 15-21, 23-21, 21-11.

Kineseren vandt første sæt i forholdsvis sikker stil, og han spillede sig frem til matchbolde i det jævnbyrdige andet sæt.

Kineseren, der er nummer 33 i verden, havde chancen for at tage sejren ved 20-19 og 21-20, men i begge tilfælde afværgede Vittinghus matchboldene. I stedet udnyttede han selv sin første sætbold og skabte balance i sættene.

Det gav Vittinghus overtaget fra starten af det afgørende sæt, hvor han hurtigt bragte sig klart foran. Han vandt sættet sikkert 21-11.

/ritzau/