VM-back bliver fjerde dansker i Jokerit

Skrevet af admin

29/04/2016

Dagens topnyheder

Endnu en dansk ishockeyspiller skal tørne ud for finske Jokerit, der spiller med i KHL-ligaen.

Oliver Lauridsen, der for få dage siden blev svensk mester med Frölunda, har skrevet under på en toårig kontrakt med Jokerit.

Det meddeler den finske klub på sin hjemmeside.

Han gør dermed Peter Regin, Philip Larsen og Jesper B. Jensen selskab i den finske klub.

27-årige Oliver Lauridsen har tidligere spillet i NHL-ligaen, hvor han opnåede kampe for Philadelphia Flyers.

Backen skal i den kommende tid være sammen med det danske ishockeylandshold, der i næste måned spiller VM i Rusland.

Her er Danmark havnet i gruppe A sammen med Rusland, Sverige, Tjekkiet, Schweiz, Letland, Norge og Kasakhstan.

/ritzau/