VM: Barcelona-spiller får tre dages karantæne

Skrevet af admin

23/06/2014

Mest læste i dag

Portugals Pepe blev kun straffet med en enkelt spilledags karantæne for at nikke tyskeren Thomas Müller en skalle.

Også Uruguays Maximiliano Pereira fik en dags karantæne for sit røde kort i kampen mod Costa Rica.

Men lige så billigt slap Camerouns midtbanespiller Alexandre Song ikke for sit slag i ryggen på Mario Mandzukic i onsdagens VM-kamp mod Kroatien, som vandt med hele 4-0.

FC Barcelona-spilleren, som fik rødt kort, er mandag blevet tildelt en straf på hele tre spilledages karantæne af det internationale fodboldforbund, Fifa, og den første af kampene skal afsones mandag aften mod Brasilien.

Cameroun har tabt de to første kampe i gruppespillet og er dermed allerede færdig i turneringen. Song kommer til at afsone de øvrige to kampe i andre Fifa-turneringer.

Cameroun tabte den første kamp ved VM med 0-1 til Mexico.

/ritzau/