VM-bronze til to Kolding-spillere

To spillere fra Bowlingklubben Trekanten-KIF, Mik Stampe og Thomas Larsen, kommer hjem fra VM i Las Vegas med en bronzemedalje i kufferten. Dermed indfriede de til fulde forventningerne, selv de i den sidste ende måtte bøje sig for de regerende verdensmestre fra USA. Det skete i konkurrencen for 5-mands hold.

I semifinalen mødte Danmark storfavoritterne og de forsvarende mestre fra USA, der stiller med de helt store stjerner, som Chris Barnes, Bill O´Niell og Tommy Jones. Indtil midt i kampen pressede danskerne USA hårdt og var foran med ca. 70 point.

På det tidspunkt var amerikanerne lidt rystede, men danskerne kunne ikke holde niveauet og gav dermed USA teten i resten af kampen, og derfra så hjemmeholdet sig ikke tilbage.

USA tog stikket om finalen, som blev en gentagelse af sidste VM, hvor Finland og USA mødtes med amerikanerne som vinder. Her i 2013 gik sejren derimod til Finland.

Det er første gang i historien, Danmark vinder en medalje i 5-mands konkurrencen. Holdet bestod af de to Kolding-spillere Mik Stampe og Thomas Larsen, samt Jimmy Dan Mortensen, Viking, Århus, Carsten W. Hansen, ABT, Ålborg og Frederik Øhrgaard, Sporvejene, København.

Dagens Gossip