Vognmand i Billund bliver del af flynetværk

Jetpak åbner nu deres nye afdeling i Billund. Det sker som en del af Jetpaks overordnede strategi, som gennem lokale franchisetagere ønsker at skabe en stærk lokal tilstedeværelse.

Jetpak kan tilbyde Skandinaviens hurtigste dør-til-dør levering, med fokus på 0-12 timer. I dag har Jetpak i Norden 700 biler og cirka 3.800 fly-afgange om dagen, og findes ​​140 steder i norden, men har ikke været lokalt repræsenteret i Jylland, hvilket der bliver ændret på i år.

- Jetpak er vældig godt repræsenteret overalt i Danmark og resten af Skandinavien, og det er en kæmpe fordel både for mine kunder og mit firma, fortæller Billunds leder, Dan Aggerholm Nielsen, som har mindst tre røde Jetpak-biler kørende i Midtjylland.

Han har været selvstændig vognmand i Billund-området i otte år og har 12 biler i firmaet. Hans kunder får nu glæde af Jetpaks adgang til de mange daglige flyforbindelser fra Billund til København, Oslo og andre store byer i Skandinavien, og derfra videre ud i Europa.

Dagens Gossip