Voigt chokeret over fyringen af Schleck

Den luxembourgske stjerne Fränk Schleck fik torsdag at vide, at han ikke har nogen fremtid på Team Radioshack, når hans dopingkarantæne udløber den 14. juli.

Den nyhed kom som et chok for Radioshacks Tour-hold, fortæller Jens Voigt.

- Vi var meget overraskede, da vi fik det at vide i går (torsdag, red.) For mit eget vedkommende vil jeg sige, at jeg at chokeret over, at de var nået frem til den beslutning.

- Vi troede, at han ville fortsætte på holdet og være en del af Team Radioshack, når han igen kunne køre løb. Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal sige til det.

- Der var allerede lagt et løbsprogram for ham. Han skulle have kørt Vueltaen, men det må vi så lave om nu, sagde Voigt, som stadig håber at køre med Schleck-brødrene næste år.

- Forhåbentlig kommer vi alle tre til at køre sammen næste år, men selvom jeg er den ældste rytter, så er jeg ikke en del af ledelsen, så derfor ved jeg det ikke.

 

 

 

Dagens Gossip