Voksne mænd fik headbanger-skader til Metallica-koncert

Det er ikke helt ufarligt at overvære en Metallica-koncert. Det måtte mellem fem og syv voksne mænd sande til Roskilde Festival.

Mændene headbangede nemlig så vildt, at de efter koncerten måtte en tur forbi samaritterne, skriver DR Kultur.

En enkelt mand fik så kraftige nakke- og rygsmerter, at han blev kørt på sygehuset.

- Det er ligesom, når man ikke har løbetrænet og så tager ud på en løbetur - musklerne bliver trætte, siger Frank Praefke, der er ansvarlig for det medicinske beredskab.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder og information

Fem ambulancer blev sendt til festivalområdet ved Orange Scene. Tre ambulancer kunne køre igen, mens to festivalgæster måtte en tur på sygehuset, heraf den ene mand med en alvorlig headbanger-skade.

- De fleste skulle bare lige ligge lidt tid, og så kunne de fortsætte deres festival, siger Frank Praefke til DR Kultur.

Metallica-koncerten blev i øvrigt rost til skyerne af både anmeldere og fans.

Dagens Gossip

Dagens TV