Voldsom brand i Silkeborg er formentligt påsat

Skrevet af Ann Katrine Warren

03/01/2013

Dagens topnyheder

En brand i Silkeborg udviklede sig i nat voldsomt, da den bredte sig fra en container til en nærliggende kontorbygning. Klokken 02.21 natten til torsdag blev brandvæsenet alarmeret om, at det brændte på Ballevej, og inden bandfolkene fik ilden under kontrol, var det også gået ud over kontorbygningen.

- Vi har en formodning om, at branden er påsat, men det skal vi have undersøgt nærmere, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Ole Vanghøj til Dagens.dk.

Bygningen har store skader efter nattens brand, og politiet har her til morgen endnu ikke frigivet brandstedet, da man stadig mangler at lave undersøgelser på stedet.