Voldsom skovbrand truer San Franciscos vand- og elforsyning

Det brænder ifølge BBC på et område på 500 kvadratkilometer, og brandvæsenet har kun inddæmmet omkring fem procent af ilden.

Flammerne truer med at brede sig til 5.000 hjem, og den kan også ødelægge det vandreservoir, der forsyner den amerikanske storby San Francisco med 85 procent af byens vand. Det kan ende med at påvirke omkring 2,6 millioner vandkunder i byen.

Også byens elforsyning er truet af flammerne, skriver BBC, og selv om flere end 2.700 brandmænd er sat ind for at slukke branden, er der lang vej endnu, erkender Daniel Berlant, der er talsmand for Californiens skovbrug- og brandbeskyttelsesmyndigheder.

»Vi gør fremskridt, men desværre har det stejle terræn været en stor udfordring,« siger han.

Yosemite er en stor amerikansk turistattraktion, der dagligt besøges af op til 15.000 personer. Branden er dog ikke i nærheden af det mest populære turistområde i parken.

Branden har fået Californiens guvernør til at erklære undtagelsestilstand i San Francisco.

BNB

Dagens Gossip

Dagens TV