Voldsom sommerregn: Fyn blev ramt af lokale skybrud

Badebro. Foto: Netnyhederne.dk

Mange fynboere oplevede tirsdag eftermiddag voldsomme regnskyl, og nu bekræfter DMI, at der lokalt har været tale om egentlige skybrud.

Definitionen på et skybrud er 15 millimeter regn på en under en halv time, og det oplevede man i hvert fald mindst et sted på Fyn.

Vest for Odense blev der nemlig registreret 18 millimeter nedbør på 30 minutter, men der kan sagtens være andre steder, hvor der også er faldet så meget nedbør, at der var tale om et skybrud.

Disse sommerbyger opstår dog ofte meget lokalt, og derfor kan der være meget store udsving i nedbørsmængderne selv på små områder.

Tirsdag eftermiddag var vinden samtidig meget svag, så bygerne stod ret stille, og kunne derfor aflæsse de mange millimeter nedbør på små geografiske områder.

Dagens Gossip

Dagens TV