Voldsom tyfon dræber en person i Taiwan

I hovedstaden døde en 50-årig politibetjent, da han blev ramt i hovedet af en mursten, som den kraftige vind havde revet løs, oplyser kilder fra Taiwans nødberedskab ifølge nyhedsbureauet AFP. De syv sårede blev ligeledes hovedsageligt ramt af bygningsdele eller andre faldende genstande.

Mere end 8.000 mennesker er blevet evakueret i Taiwan, mange fra øens sydlige områder, hvor der er risiko for jordskred, og hele øen er blevet erklæret for »alarmzone«.

De evakuerede er blevet bragt til lokale, offentlige bygninger, der er blevet omdannet til midlertidige krisecentre, skriver AFP.

BNB/AFP

Dagens Gossip