Voldsomt trafikuheld: Ægtepar fløjet på hospitalet

Skrevet af Sol Stoffregen

06/11/2013

Dagens topnyheder

Ved 14-tiden i dag fik politiet en melding om et alvorligt trafikuheld på Stakrosevej nord for Sdr. Omme.

Det oplyser vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi, Svend Pedersen, til Dagens.dk.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Uheldet skete, da en personbil vil trække uden om en bus for at overhale.

Bilen forsøger at trække ind mellem bussen og den næste bil, en firhjulstrækker, efterson overhalingszonen er ved at stoppe på grund af en kommende bakke.

- Føreren i bilen skønner, at han ikka kan nå forbi firhjulstrækkeren, så han trækker ind mellem bussen og firhjulstrækkeren. Men bilen rammer ind i firhjulstrækkeren, som så bliver skubbet over i modsatte kørebane. Her kommer en modkørende bil med et ældre ægtepar, som kører frontalt sammen med firhjulstrækkeren, forklarer vagtchefen, Svend Pedersen, til Dagens.dk.           

Det ældre ægtepars bil brød i brand efter sammenstødet, men parret nåede ud af bilen inden da.
 
Udover politi og brandvæsen ankom der ifølge vidner på stedet fire ambulancer, to akutbiler, en lægebil og en lægehelikopter.

- Det ældre ægtepar blev tilset af en læge, som vurderede, at det var nødvendigt med en tur på Herning Sygehus, siger vagtchef, Svend Pedersen, som ikke kender til omfanget af skaderne.

Det tilskadnekommende ægtepar blev fløjet i helikopter til hospitalet.