Voldtægts-mareridtet i Dubai er slut: Nu Marte er hjemme hos mor

- Det er lidt overvældende. Det har været en lang og trættende rejse. Nu skal vi hjem og få ro på, sagde Marte Dalelv til NTB, da hun i formiddags landede i lufthavnen i den norske by Torp Sandefjord.

Marte Dalelv arbejdede for en interiørbutik i Qatar, da hun 6. marts blev voldtaget af en kollega under en arbejdsrejse til Dubai. Men da hun anmeldte voldtægten, blev hun selv anklaget for sex uden for ægteskabet, hvilket er ulovligt i Dubai.

I sidste uge blev hun idømt 16 måneders fængsel, men efter massiv omtale i den internationale presse, blev hun benådet af emiren i Dubai i mandags.

Hun fik sit pas tilbage, og tirsdag fik det udrejsevisum, der gjorde det muligt for hende at komme hjem til sine forældre.

Se de rørende bilelder fra Marte Dalelvs hjemkomst her:

Dagens Gossip