Voldtægtsanklaget direktør fandt 12-årig på Tinder: Jeg ledte efter en slavetøs

Skrevet af Ane Sørensen

26/05/2016

Dagens topnyheder

En 33-årig direktør oplærte en 12-årig pige som sin ‘slavetøs’ ved brug af billeder, videoer og et slags ‘pensum’.

Sådan lyder det fra anklagemyndigheden i en grov sag om voldtægt, der torsdag startede ved Retten i Holbæk.

Det skriver Ekstra Bladet.

Den 33-årige mand er desuden tiltalt for andet seksuelt forhold under tvang og blufærdighedskrænkelse af den unge pige.

Manden erkender at have haft samleje med den 12-årige. Dog nægter han, at det er foregået under tvang.

Læs mere: Forretningsmand tiltalt for at voldtage 12-årig pige

Han forklarede i retten, at han havde mødt pigen på dating-app'en Tinder i november sidste år og efterfølgende indledt et frivilligt dominans forhold.

- Jeg ledte efter en slavetøs, og det var jeg åben om på min profil på Tinder, fortalte manden, som er beskyttet af navneforbud.

- Det var et seksuelt forhold, jeg ledte efter, og det sagde jeg også til hende. Jeg skulle være den dominerende, og hun skulle være den underdanige, forklarede han ifølge Ekstra Bladet.

Efter mange beskeder mødtes de to i november sidste år. Her blev pigen ifølge anklageskriftet voldtaget i mandens bil.

Efterfølgende skulle de have aftalt endnu et møde, men pigens forældre opdagede kontakten og meldte manden til politiet.

Der forventes at falde dom i sagen den 16. juni.

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler: