Voldtægtsforsøg: Kvindelig kondiløber efterlyses

Fyns Politi efterlyser en kvindelig kondiløber, der blev skubbet omkuld i et busskads og manden tog fat i hendes arm med henblik på voldtægt.

Politiet anholdt 31. oktober en 19-årig mand fra Svendborg. Han er nu sigtet for voldtægt mod en 18-årig kvinde fra Svendborg i 2012. Kvinden var ude for at lufte sin hund på en sti ved Skovsbovej i Svendborg den 28. marts 2012, da manden forgreb sig på hende.

Den 19-årige mand blev varetægtsfængslet 1. november i år. Under afhøring har han erkendt, at han en eftermiddag omkring årsskiftet 2011/2012 i vejrabatten på Ryttervej i Svendborg ud for en lille sø og umiddelbart nord for Johannes Jørgensens Vej skubbede en kvindelig kondiløber omkuld.

Kondiløberen var en cirka 20-årig kvinde, almindelig af bygning, 170- 180 centimeter høj og iført rød dragt.

Pigen kom løbende fra Wandallsvej i nordlig retning til Ryttervej, hvor varetægtsfængslede skubbede hende omkuld i et buskads og tog kortvarigt fat i hendes arme i voldtægtshensigt. Han undskyldte efterfølgende sin handling og forlod stedet.

Hændelsen er ikke anmeldt, hvorfor Fyns Politi gerne vil kontaktes af pigen, som måske kan genkende sig selv ud fra beskrivelsen.

Varetægtsfængslede er ud over voldtægt yderligere sigtet for to voldtægtsforsøg forøvet i Svendborg i samme område henholdsvis den 7. januar 2012 og den 24. maj 2012.

Dagens Gossip