Voldtog kvinde i en halv time: Nu er gerningsmanden udvist

Skrevet af Michael Lauritsen

10/12/2013

Dagens topnyheder

En 25-årig mand fra Bulgarien blev mandag ved Retten i Glostrup dømt for overfaldsvoldtægt. Han blev idømt to år og otte måneders ubetinget fængsel, blev udvist for bestandig og skal betale en erstatning til forurettede på 60.000 kroner.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi.

Voldtægten skete den 22. september på Taastrup Hovedgade, hvor den 25-årige overfaldt en 35-årig kvinde.

LÆS OGSÅ: Kvinde voldtaget i Taastrup

Han tvang hende ind på en nærliggende parkeringsplads, hvor han voldtog hende og udsatte hende for anden kønslig omgang. Politiet har tidligere oplyst, at det skete over et tidsrum på en halv time.

Den 25-årige blev desuden dømt for en række tyverier.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

Blandt andet for at have stjålet kvindens mobiltelefon efter voldtægten. Derudover for i juli at have stjålet køleskab og diverse skrot fra en virksomhed i Høje-Taastrup.

Manden har siddet varetægtsfængslet fra den 24. september og skal sidde fængslet, indtil han efter sin afsoning udvises til Bulgarien.

Den 25-årige modtog dommen.