Volkswagen Total - Alt-i-en-pris

Ingen bryder sig om uforudsete udgifter, slet ikke bilkøbere. Derfor har Volkswagen udviklet et nyt produkt, der hedder Volkswagen Total.

Her er aftaler om finansiering, forsikring og service- og reparation lagt sammen i en overskuelig pakke, der giver kunden budgetsikkerhed og en helgardering mod uforudsete udgifter til bilen.

Bliv ven med Dagens Biler på Facebook - Klik her

Hidtil har Volkswagen kunnet tilbyde finansiering og service- og reparationsaftale i én pakke, men nu udvides dette til også at omfatte forsikring.

Volkswagen Total giver kunden nogle fordele med hensyn til forsikring, der ellers ikke opnås, hvis kunden tegner en separat forsikring. For eksempel koster forsikringen det samme, uanset hvor i landet kunden bor.

Dog er der et alderskel ved 22 år, således at aldersgruppen 18-21 år betaler en højere tarif i forhold til gruppen over 22 år, og selvrisikoen er aldersbetinget, således at den er på 10.000 kroner for 18-25 år, 7.500 kroner for 26-29 år og 5.000 kroner for 30 år og op efter.

Læs også: Zenvo forsvarer sig mod Top Gear

En anden fordel ved forsikringen i Volkswagen Total er, at præmien ligger fast og ikke hæves efter et år eller én skade. Dog indeksreguleres forsikringspræmien år for år.

Ordningen omfatter både leasede og finansierede biler, og præmien er den samme, uanset hvilken løsning kunden vælger. For leasede biler på hvide plader er der den fordel, at der kun er en selvrisiko på 5.000 kroner uanset skadebegivenheder i forbindelse med aflevering af bilen efter endt leasingperiode.

Dagens Gossip