Der er ingen tvivl om, at den 57-årige filminstruktør Lars von Trier kæmper med sine indre dæmoner, og altid har gjort det.
Årsagen er dels hans skrøbelige sind, men det hjalp ikke ligefrem på frygten, at han som lillebitte dreng fik følgende svar fra sin mor, da han en dag, fordi han var bange for at dø, spurgte, om han kunne risikere at dø i nat: ’Det er ikke særligt sandsynligt, men risikoen er til stede.’
Det gjorde den lille dreng mere end skrækslagen.
- Da vi mødte hinanden fortalte han alt det her med det samme, og det er ikke blevet anderledes med alderen. Sådan er det bare. Det er i øvrigt den ærlighed, Lars har, der gør mig meget tryg ved ham, og den gør, at jeg ikke føler, jeg spilder mit liv. Ærligheden er godt i det forhold. Men det er hans sygdom naturligvis ikke. Da han kom sig over sin depression, sagde Lars, at han ville være død, hvis jeg ikke var der. Det er måske nok et lidt anderledes kompliment, men det er jo et stort kompliment at få i kærligheden, og jeg kan mærke, at Lars har brug for mig. Jeg har en funktion i vores forhold, der er lige så vigtig som hans, den er bare lidt mere usynlig. Vi lever i et ekstremt tæt parforhold. Lars har noget meget kvindeligt i sig, for når jeg kommer ind i huset, kan han altid se, hvordan jeg har det, siger Bente Trier.
Lars von Trier betragter sig selv som en kunstner på linje med Ingmar Bergman eller Carl Th. Dreyer. Han sætter ikke sit lys under en skæppe.
Læs mere om Kirkeby, hans muse og brugskunst som couture på ELLE.dk
Men han vil til enhver tid gerne bytte sit talent for et sind, der ville gøre ham i stand til at leve et normalt liv uden at være bange.
Af Jacob Wendt Jensen, ELLE.dk/NewsDesk, Aller Media. Redigeret af Juliane Olsen.
