Vonn vinder i slalom og fører stort i årets World Cup

Skrevet af admin

12/12/2015

Dagens topnyheder

Den amerikanske skisportsveteran Lindsey Vonn konsoliderede sin føring i den samlede World Cup-stilling lørdag i svenske Åre.

Vonn var hurtigst i første omgang, efter hendes nærmeste forfølger, Mikaela Shiffrin, rev en gammel knæskade op under opvarmningen.

Lindsey Vonn holdt efterfølgende sine konkurrenter bag sig, da hun med en smal margin vandt fjerde World Cup-sejr i træk.

Det var Lindsey Vonns sejr nummer 71 i World Cup-sammenhæng.

Lørdag sluttede hun 0,7 sekunder hurtigere end Eza-Maria Brem fra Østrig og 0,35 sekunder hurtigere end italienske Federica Brignone.

- Jeg nyder at stå på ski her i Åre, hvor jeg altid har haft gode resultater, siger den 31-årige Vonn. Hun vandt også storslalom i Åre i 2012.

- Jeg så video af den sejr i går eftermiddags, og jeg havde masser af selvtillid da, jeg gik til start, siger hun ifølge nyhedsbureauet AFP.

Vonn fører nu skisportens World Cup med 104 point mere end Mikaela Shiffrin.

Det var ellers ventet, at Mikaela Shiffrin kunne have indhentet noget af det forspring under søndagens slalom, men efter sin skade er det tvivlsomt, hvorvidt hun når til start.

Mikaela Shiffrin vandt sæsonens to første slalomløb overlegent og var storfavorit til at vinde igen søndag. I stedet vil hun efter alt at dømme komme til at se sin amerikanske rival udbygge World Cup-føringen endnu mere.

/ritzau/AFP