Vordingborgenser på steroider stjal 168 gallakjoler

Skrevet af Michael Lauritsen

22/02/2013

Dagens topnyheder

En 35-årig mand fra Vordingborg blev torsdag idømt et års fængsel ved retten i Nykøbing Falster. 

Allerede i sidste uge var anklageskriftet på fem fyldte sider, og sidenhen kom flere anklagepunkter på.

Det skriver sjællandskenyheder.dk.

På den lange liste over anklager kunne man blandt andet læse, at den 35-årige mand var sigtet for hæleri, efter at der blev fundet 168 gallakjoler i hans hjem.

De stammede fra et tyveri i den lokale tøjbutik, No. 1.

På samme bopæl blev der også fundet steroider til eget forbrug. Derudover var han tiltalt for en række småtyverier, færdselsovertrædelser og hæleri.

Den 35-årige mand erkendte sig skyldig i samtlige forhold, og da han tidligere er blevet idømt fem måneders betinget fængsel, skal han bruge det næste år i fængsel, skriver sjællandskenyheder.dk.