Vores dyre hudcremer virker ikke alligevel

Skrevet af Emma Kirstine Kejser

19/02/2013

Dagens topnyheder

 

Flere dyrere cremer indeholder ”liposomer” som skulle transportere fugt og andet godt dybere ned i huden, og modvirke rynker og furer. Men nye studier viser, at liposomerne allerede brister ved kontakt med huden, og efterlader deres indhold dér.

I lang tid har man ellers troet, at liposomerne gjorde stor gavn, ved at kunne nå dybere ind med deres indhold, og fugtehuden i dybden og gøre den mere smidig, men det passer ikke. De er spild af penge.

Liposomernes manglende virkning blev opdaget af en gruppe forskere fra Syddansk Universitet for nylig, skriver Videnskab.dk

»Vores undersøgelser viser, at liposomer går i stykker i det øjeblik, de rammer hudens overflade eller meget hurtigt derefter. Liposomer kan ikke transporteres ned til dybere lag,« forklarer professor Luis A. Bagatolli, der har ledet studiet ved Institut for Biokemi og Molekylær Biologi på Syddansk Universitet.

Forskerne har udelukkende undersøgt liposomernes funktion, og deres evne til at trænge ned i de dybere hudlag, og ikke de stoffer, som liposomerne skulle virkede som transportmiddel for. Det vil sige, at forskerne ikke har kigget på effekten af de stoffer, som skønhedscremernes liposomer indeholder. Derfor er det i teorien stadig muligt, at stofferne selv har evne til at trænge dybt ind i huden.

Men det er i princippet alligevel ikke en ret stor mulighed, for huden er opbygget som kroppens panser, og bygget til at beskytte kroppen imod udefrakommende skadelige stoffer, derfor vil det aldrig blive nogen let opgave for creme-producenter, at komme frem med et stof, som rent faktisk kan trænge ind i de dybere hudlag.