Vores forfædre knaldede lystigt med mystiske væsner i en Ringenes Herre-verden

Skrevet af Lotte Sørensen

20/11/2013

Mest læste i dag

Et studie af menneskets DNA viser, at vores forfædre ikke var kræsne, når de skulle vælge sengekammerater. De havde nemlig sex med flere forskellige menneskelignende racer, som neandertalere, Denisovan-mennesker og en tredje, endnu ukendt menneskerace. det skriver Daily Mail.

Læs også: Indavl var normalt blandt vores forfædre

Det er David Reich fra Harvard Medical School, der står bag undersøgelsen, som er blevet præsenteret i tidsskriftet Nature og på et møde i London for nyligt.

Og Reichs kolleger er ikke blot overraskede over vores forfædres seksuelle tilbøjeligheder, men også over, at der overhovedet var så mange forskellige slags mennesker.

Læs også: Forsker: Vi er marsboere som fløj til Jorden på en sten

- Det begynder at tyde på, at vi har med en Ringenes Herre-lignende verden at gøre - at der var mange forskellige menneskelignende befolkninger, siger Mark Thomas, der er evolutionær genetiker ved University College London.

De seksuelle eskapader mellem forskellige racer fandt sted før neandertalerne uddøde for 30.000 år siden.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med