Vrag af dansk krigsskib dukker op ved Stockholm

I alt er to skibsvrag kommet til syne i området ud for Kastellholmen, et område hvor flere skibsvrag ligger under vand.

Ifølge Andreas Olsson, chef for Søhistorisk Museums arkæologiske enhed, stammer de to skibe formentlig fra 1600-tallet, hvor den svenske flåde har fragtet dem med hjem efter et søslag.

»Man tog dem med hjem, anvendte dem lidt og sænkede dem til sidst. Vi tror, at det ene er et dansk fartøj. Det ene kendte vil til, et andet er dukket op, og det kender vi ikke fra tidligere, hvilket er ekstra sjovt, siger han til Expressen.se.

At skibene dukker op nu skyldes ifølge Andreas Olsson, at vandet står lavere nu, end det har gjort meget længe.

Eksperter fra Søhistorisk Museum vil nu tage prøver fra skibene i et forsøg på at finde ud af, hvor de stammer fra.

Ifølge Andreas Olsson har man allerede været i kontakt med danske kollegaer, der skal hjælpe med at finde ud af, om skibet kan være enten »Grå Ulv« eller »Den store Drage«, to danske skibe, som angiveligt skulle ligge i området.

Dagens Gossip