Vraget FCK-angriber bomber løs i OB

Norske Mustafa Abdellaoue glæder sig også over sin fortrinlige start i det fynske og hattricket mod FC Udfordringen fra Serie-2, som godt nok faldt i 9-1 sejren i anden runde af pokalturneringen.

'Mos', som han også kaldes, fokuserer imidlertid på vigtigheden af at lave mål, hvilket styrker selvtilliden.

- Det var dejligt at score tre mål. Det hjælper på selvtilliden, uanset om det er til træning, i en cup-kamp eller i en Superligakamp. Det er selvfølgelig en kamp, som vi skal vinde, og vi har fuld kontrol på det. Vi sætter tempoet op, når vi har behov for det, vi prøver lidt kontraer og skabe så mange chancer som muligt, så det er godkendt, synes jeg. Jeg kunne selv have scoret flere end tre i dag, men det er okay, siger Mustafa Abdellaoue til OB.dk.

Den tidligere FCK-angriber var ligeledes i overdådigt målhumør for OB's reserver, da han i starten af september scorede hele fire mål i en kamp mod AC Horsens i Reserveholdsligaen. 

Dagens Gossip