Vred mand slår fem hvalpe ihjel på åben gade

Skrevet af Lotte Sørensen

13/11/2013

Dagens topnyheder

Billeder af optrinnet har nu spredt sig fra kinesiske sociale medier til resten af verden.

Det skete i byen Jinan i den nordkinesiske provins Shandong på et gademarked. Her solgte en ældre kvinde hundehvalpe, og manden tog en af dem op for at vise den til sin veninde. Han blev dog bidt i fingeren.

Læs også: Dyreaktivist dræber 31 hunde og begår selvmord

Det fik ham til at skælde sælgeren ud og kræve, at han fik erstatning. Sælgeren sagde, at hun ikke havde nogle penge, hvilken kun gjorde manden endnu mere rasende.

Han kylede derfor hvalpen så hårdt mod jorden, at den døde. Han gik videre til standens andre hvalpe, og yderligere fire blev slået ihjel på samme måde.

Ifølge nyhedssitet shangaiist.com forsøgte mandens veninde at berolige ham, men altså uden held.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Det lokale politi venter på en anmeldelse fra sælgeren, og har derfor ikke anholdt manden endnu.

Se flere billeder fra det ubehagelige optrin herunder.