Vrede fodboldfans angriber forbundskontor

I Bulgariens hovedstad Sofia er der fodboldfans, som er så vrede på det nationale fodboldforbund, at de vil smadre det.

Lørdag gik fans til angreb på forbundets kontorer. De kastede sten og fyrværkeri mod bygningen i Sofia, og 15 personer blev anholdt.

Det fortæller en talsmand fra Bulgariens indenrigsminister søndag.

Politiet fik også stoppet, at situationen udviklede sig. Blandt andet forhindrede politiet fansene i at sætte ild til bygningen.

- Da politiet ankom var nogle af fansene trængt ind i bygningen, hvor de tændte fakler og prøvede at ødelægge møbler og andet indenfor, siger talsmanden Svetlozar Lazarov ifølge Reuters.

Sagen, der har tændt fansenes raseri er, at Bulgariens mest traditionsrige klub CSKA Sofia er konkurs, og anklager forbundet for at være for streng, og ikke har tilladt CSKA at fusionere med en anden klub.

CSKA Sofia, som er Bulgariens mest vindende klub med 31 mesterskaber bag sig, har udsigt til at rykke helt ned i amatørrækkerne, hvis ikke det lykkes at fusionere med en anden ligaklub.

/ritzau/

 

Dagens Gossip