Vrede fra begge fløje over Carl Holsts store eftervederlag

Selvom Carl Holst må forlade sin stilling som forsvarsminister efter flere uheldige episoder, så behøver han ikke gå for lud og koldt vand. 

Takket være reglerne om eftervederlag, så går han fra forsvarsministeriet med intet mindre end 1.764.892 kroner, hvilket svarer til, at han har optjent 18.967 per dag i de 93 dage han sad som minister. 

Og det vækker forargelse på begge fløje i Folketinget. 

På Facebook påpeger Enhedlistens Johanne Schmidt-Nielsen, at Carl Holst eftervederlag bør være det endegyldige eksempel på, at der skal tages et opgør med den lukrative ordning. 

- Og vi tager den lige én gang til. 1.764.000 kroner i eftervederlag efter 93 dage som forsvarsminister. Med andre ord: Manden har simpelthen optjent 18.967,74 kr. pr. arbejdsdag.

- Altså, oven i den løn han fik i de 93 dage, han var minister. Kan det politiske flertal virkelig ikke selv se det? Det er da så åbenlyst langt ude, at det er helt tåkrummende pinligt, at reglerne ikke for længst er lavet om, skriver den populære venstrefløjspolitiker på Facebook. 

Hendes opslag har modtaget stor opbakning, hvor mere end 45.000 har erklæret sig enige med hende. 

Og selvom det kan virke oplagt at venstre side af salen i Folketinget kritiserer den nu tidligere ministers solide bonus, så lyder der de samme toner fra Anders Samuelsen fra Liberal Alliance.

Han påpeger dog, at den tidligere SF-minister Jonas Dahl også hev et millionbeløb hjem, selvom han kun sad i 43 dage som minister. 

- Uanset om det drejer sig om SF’s Jonas Dahl eller Venstres Carl Holst er det 100% uacceptabelt, at de får 1,7 mio. (ca 1 mio efter modregning).

- Længere er den ikke.  Reglerne SKAL laves om. Hvad ikke kan forklares, kan i denne sammenhæng ikke forsvares. Rimelighed TAK, skriver Anders Samuelsen i sin opdatering, der også har fået opbakning fra tusindvis. 

 

 
(function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/da_DK/sdk.js#xfbml=1&version=v2.3"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs);}(document, 'script', 'facebook-jssdk'));

Og vi tager den lige én gang til. 1.764.000 kroner i eftervederlag efter 93 dage som forsvarsminister. Med andre ord:...

Posted by Johanne Schmidt-Nielsen on 29. september 2015

Dagens Gossip