Vrede Kim tager et opgør: Kalder borgmester og minister for røvhuller

Skrevet af Marie Milling

22/05/2016

Dagens topnyheder

Kim Madsen er for nyligt blevet lidt af et viralt hit, da han udgav en video på Facebook, hvor han siger sin mening om systemet som arbejdsløs.

Han har været i et langt afklaringsforløb, hvor myndighederne fandt ud af, at han er arbejdsparat.

Selv mener han, at det rigtige er at give ham førtidspension, da hans slidgigt er så slem, at han har svært ved at klare en hverdag.

-  Jeg føler en afmagt over ikke at blive hørt. Det virker jo som om, de ikke tror på en. Uanset, hvor meget man prøver, så er det som om, der ligger en skjult dagsorden om, at kommunen skal spare penge, siger Kim Madsen til Avisen.dk.

Han har tidligere arbejdet som taxachauffør og vognmand og blev ved, indtil han næsten ikke kunne gå længere, skriver avisen.

I Kim Madsens statusrapport fra egen læge fra marts i år, står der blandt andet:

”Har prøvet diverse arbejdsprøvninger uden succes. Får hurtigt smerter ved let fysisk arbejde, men også ved stillesiddende arbejde.” Lægen konkluderer derpå, at ”Udsigten til forbedring er forsvindende lille” og henviser i øvrigt til en speciallæge i reumatologi (gigt-sygdomme), som mener, ”at der ikke er mere at gøre.”

Læs også: Desperat arbejdsløs stiller sig i vejkant med skilt: På mandag starter han i job

Kontorchef i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune Inger Suppli siger, at konsulenterne i kommunen altid foretager en individuel vurdering i hvert tilfælde. Hun påpeger, at der i hver enkel sag er forskellige forhold, der spiller ind.

Nu har Kim Madsen igen lavet en video, hvor han kommer ud med nogle af sine frustrationer.

Han hentyder kraftigt til at på grund af, at han har været i stand til at overskue at kigge myndighederne efter i sømmene og dermed fundet lovovertrædelser, så dømmer de, at han også kan varetage et arbejde.

I videoen har han klædt sig ud, fordi han siger, han ikke vil genkendes. 

Undervejs får han også lige kaldt Københavns borgmester og beskæftigelsesministeren for røvhuller.

Se videoen herunder:

Følg Dagens Opskrifter for flere lignende artikler: