VW udvider med sports-modellen Passat Variant R-Line

Volkswagen udvider paletten af Passat-modeller med den sportslige Variant R-Line, der både visuelt og køredynamisk tilføjer Passat nye dimensioner. Samtidig har Volkswagen justeret prisen og øget standardudstyret på de øvrige Passat-modeller.

Passat Variant har i R-Line-versionen fået tilført masser af sportsappeal og skiller sig visuelt ud fra de øvrige Passat-modeller med detaljer, som en ændret frontkofanger med et markant køleluftindtag og elegante integrerede tågeforlygter, samt et diskret R-Line-logo i kølergrillen.

Langs siderne bærer Passat Variant R-Line et par diskrete sideskørter, og bag fra kan du spotte R-Line-versionen på en bagkofanger med en sortlakeret diffuser, en tagspoiler i karrosserimatchende lakering og tagrælinger med mat-sølv overflade. Flotte 17” Mallory-aluminiumsfælge med 235-profil dæk gør det sportslige ydre komplet, og sammen med en strammere sportsundervogn, der sænker karrosseriet 15 mm, er Variant R-Line ikke kun sportsligere at se på, men også at køre i.

Inde i det elegante og rummelige interiør er det sportslige i R-Line-versionen understreget med udstyrsdetaljer som dybe sportssæder med R-logo broderet i nakkestøtterne, et læderbeklædt multifunktions-sportsrat, pedaler i børstet stål og et instrumentbord med dekor i titansølv.

Læs flere nyheder om biler her

Passat Variant R-Line fås i kombination med den 177 hk/380 Nm stærke 2-liters TDI-dieselmotor eller den 210 hk/280 Nm stærke 2-liters TSI-turboladede benzinmotor. 2,0-TDI-versionen klarer accelerationen for 0-100 km/t på 8,6 sek. og har en topfart på 224 km/t og er opgivet til at køre 21,3 km/l ved blandet kørsel. 2,0 TSI-versionen når 100 km/t på 7,7 sek. og har en topfart på 235 km/t og er opgivet til at køre 13,9 km/l ved blandet kørsel.

Begge motorvarianter kan for en merpris på 25.000 kroner leveres med 6-trins DSG-dobbeltkoblingsgearkasse, der højner kørekomforten med sine hurtige og harmoniske skift. 2,0 TSI-versionen er i R-Line desuden standardudstyret med adaptiv undervogn (DCC), der kombinerer limousinens affjedringskomfort med skarpere køredynamiske egenskaber.

Samtidig med introduktionen af den sportslige R-Line-version er Passat-modelprogrammet blevet revideret og prissætningen ændret. DK-pakken, der omfatter multifunktionslæderrat, parkeringssensorer for og bag og multifunktionsanlæg Premium, er nu standard på alle versioner med undtagelse af Startline-versionen.

Trendline og Highline-versionerne udgår, således at Passat fremover fås i versionerne Startline, Bluemotion, Comfortline, R-Line og Alltrack.

Udover et mere omfattende standardudstyr har nye priser gjort Passat endnu mere attraktiv. Her er det værd at fremhæve Passat Variant 2,0 TDI Comfortline med DSG-gear, der før kostede 477.393 kroner, men nu tilbydes til 454.990 kroner.

Du kan se billeder af Passat Variant R-Line nedenunder.....

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip