Waels tropper onde ved oprykkere

Nicolai Wael blev i den forgangne sæson sparket ud af Vejle som cheftræner. Nu er den blonde tidligere AGF-spiller tilbage på en chefpost - denne gang i FC Fredericia.

I den første officielle opgave kom Marienlyst på visit, og oprykkerne var gavmilde gæster.

Thomas Mikkelsen søgte en lang bold og bragte planmæssigt Fredericia i front, og der kom flere mål efter pausen til trods for, at værterne brændte og brændte. AaB følger med interesse angriberen Anders K. Jacobsen og det med god grund.

Der var godt med skud i støvlerne fra angriberen med kælenavnet AK47, der efter en lille times spil øgede til 2-0 med en flad afslutning fra kanten af feltet.

Efter 83 minutter var Anders K. Jacobsen igen på pletten til slutresultatet 3-0 efter en frispilning af Morten Friis. Samme Friis var tæt på at øge til 4-0 i overtiden, men FC Fredericia åbnede med en pligtsejr og Marienlyst slap billigt med 3-0.

Dagens Gossip

Dagens TV