Walk of Fame-stjerne til Backstreet Boys

Skrevet af Aller

10/04/2013
I næste uge er det 20 år siden, Backstreet Boys blev dannet i Florida, og i den anledning hædres gruppen med en stjerne på Hollywoods Walk of Fame. Som traditionen byder, afslører Nick Carter, Brian Littrell, Kevin Richardson, A.J. McLean og Howie Dorough selv den stjernesmykkede fortovsflise på Hollywood Boulevard mandag den 22. april - to dage efter den dato, sangerne selv betragter som gruppens officielle fødselsdag. Dén tæller popkvintetten ned til på bandets officielle hjemmeside. Backstreet Boys fejrer også 20-års jubilæet med en turné, ligesom der skal være et album på vej. De modne boybandstjerner var senest aktuelle med CD’en »This Is Us«, der kom på gaden i oktober 2009. »Det ser godt nok ud til, at vi får alle tiders jubilæumsår«, bemærker gruppen i en udtalelse.

Mest læste i dag