Walter vejede blot 500 gram ved fødslen: Forældre filmede hans fantastiske forvandling over 100 dage

Skrevet af Morten Larsen

25/06/2015

Mest læste i dag

Walker Colt Pruett vejede kun lidt over et halvt kilo, da han kom til verden 14 uger for tidligt.

Efter en 26 uger lang graviditet var Erica og Jared Pruett blevet forældre i utide.

De nybagte forældre fra den amerikanske delstat North Carolina havde nu en lille dreng.

En meget lille dreng med en vægt på lidt over 500 gram. Det skrivet engelske metro.

Sygeplejersker og læger på Novant Medical Centre var derfor meget opmærksomme på den lille fyr.

Det intensive og nervepirrende forløb blev dokumenteret af drengens forældre og fotografer, der over tre måneder knipsede masser af billeder af drengens første tid.

I videoen - der kan ses under artiklen - kan man i begyndelsen se, hvordan den nyfødte dreng kan bære sin fars vielsesring om armen. Så lille var han.

De rørende billeder, der blev taget af fotografer fra organisationen Capturing Hopes, viser heldigvis en sund udvikling over de første tre måneder af drengens liv.

Efter 11 uger med nøje overvågning og masser af pleje var Walker Colt Pruett sund og rask nok til at komme hjem.

Oversigt over drengens udvikling:

Dag 5: Forældrene fik lov til at holde Walker for første gang.

Dag 6: Han kunne trække vejret selv.

Dag 10: Walker kunne græde 'med lyd på'.

Dag 26: Han vejede næsten 1 kilo. Kunne dreje hovedet.

Dag 37: Kunne have tøj på.

Dag 44: Begyndte at amme.

Dag 48: Drak af flaske for første gang.

Dag 64: Kom i en åben krybbe.

Dag 68: Vejede over halvanden kilo.

Dag 80: Fik lov at komme hjem.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: